Opstartstilbud - spar 25%
Coaching

Når noget kalder på forandring…..
Jeg hjælper dig, når du gerne vil leve og ikke bare overleve endnu en dag. Hvis det føles som om du er er vokset fra dit gamle liv, men endnu ikke har fundet et nyt, som føles rigtigt for dig.
Mange af mine kunder er kvinder, der ofte står et sted i livet, hvor det, der engang gav mening, ikke længere føles rigtigt. Udadtil ser det ud til at det hele fungerer, men indeni mærker du uro eller længsel efter noget andet eller mere. Måske har du svært ved at mærke glæde og begejstring i din dagligdag. Måske længes du efter at gøre en større forskel. Måske har du svært ved at mærke dine egne behov. Måske fylder selvkritik, skam, stress eller tvivl. Måske ved du, at der skal ske noget, men ikke hvad det næste skridt er. Måske tænker du ”er det bare det her, livet skal byde på de næste mange år?” Du føler måske, at du bare overlever fra dag til dag, men at du egentlig er holdt op med at leve.
Jeg ved, hvordan det er at stå netop dér, fordi jeg selv har været igennem perioder med stress, omvæltninger og svære valg. Jeg var i mange år ”den pæne pige”, der altid får tingene til at lykkes, og som havde styr på det hele udadtil, mens jeg samtidig kunne mærke, at noget manglede indeni.
Derfor møder jeg dig med nærvær, ærlighed og forståelse. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg kan hjælpe dig med at finde din egen retning og en vej frem, som føles rigtig for dig.
Gennem coaching hjælper jeg dig med at forstå, hvad der holder dig fast, og med at genfinde kontakten til sig selv. Jeg støtter dig i at turde tage de modige beslutninger og skabe et liv, der føles mere rigtigt for dig. Efter et forløb hos mig, går du fra at være fastlåst i gamle mønstre til at være mere bevidst, afklaret, modig og handlekraftig i dit eget liv.
Med et coachingforløb hos mig får du:
-
Indsigt: Forstå hvorfor du gentager de samme mønstre og hvordan du kan skabe nye muligheder
-
Retning: Klarhed over hvilke valg der bringer dig tættere på det liv, du ønsker
-
Resultater: Med retning og handlekraft, tør du tage modige beslutninger og skabe det liv, der føles mere rigtigt for dig
Jeg tager udgangspunkt i dine specifikke udfordringer og dine mål. Med personlige øvelser og opfølgning mellem sessioner, får du støtte gennem hele processen.

Hvad får du med dig?
Når et coachingforløb lykkes, går du ikke herfra med en liste over gode råd.
Du går herfra med større forståelse for dig selv. Du bliver klogere på dine styrker, behov og mønstre. Du får øje på de valg, du har, og den retning, du ønsker at bevæge dig i. Du får et stærkere fundament for at stole på dig selv og handle i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig.
At komme i kontakt med dine reelle værdier samt følelsen af, at du udvikler dig, er dét der skaber indre ro og mod til at være den, du gerne vil være.
Mange oplever blandt andet:
-
Mere klarhed og retning
-
Større selvindsigt
-
Mere ro og mindre indre uro
-
Bedre evne til at sætte grænser
-
Større mod til at træffe beslutninger
-
Mere mening og sammenhæng i hverdagen
-
Konkrete handlinger, der understøtter den ønskede forandring
Kort sagt: Du går fra at være fastlåst i gamle mønstre til at være mere bevidst, afklaret, modig og handlekraftig i dit eget liv.

Hvad kan du forvente?
Coaching er en ligeværdig samtale med fokus på nutiden og fremtiden. Det er ikke rådgivning, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal gøre. Og det er ikke terapi, hvor vi behandler psykiske lidelser eller går dybt ind i fortidens traumer.
I coaching arbejder vi med de mål, udfordringer og muligheder, du står med lige nu.
Min rolle er at stille de spørgsmål, som skaber refleksion, indsigt og nye perspektiver. Din rolle er at være nysgerrig på dig selv og villig til at tage ansvar for den udvikling, du ønsker.
Jeg skaber et trygt rum, hvor der er plads til både ærlighed og refleksion. Sammen undersøger vi de mønstre, overbevisninger og vaner, som påvirker dine valg og handlinger. Ofte er det ikke manglende vilje, der holder os tilbage, men gamle mønstre, som engang har været hjælpsomme, men som i dag står i vejen.
Jeg arbejder holistisk og inddrager både tanker, følelser og kroppens signaler. Når vi får alle tre perspektiver i spil, opstår der ofte indsigter, som gør det lettere at træffe valg og handle i overensstemmelse med det, der er vigtigt og rigtigt for dig.
For mig handler coaching ikke kun om indsigt. Det handler også om at omsætte indsigten til handling. På den måde får du retning og resultater.
"Som en person, der af flere omgange, har været i psykologforløb og bearbejdet ting i min fortid, var jeg nysgerrig på at prøve coaching.
For mig var det en særlig oplevelse, at coachingen tog udgangspunkt i mit 'nu' og 'min fremtid'.
Hanne har gennem vores samtaler hjulpet mig til at bearbejde ting, som jeg tidligere ikke har kunne få bearbejdet.
Jeg vil klart anbefale Hannes coaching til andre."
- Julie, 26 år
"Jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle nå så langt så hurtigt! Hanne har hjulpet mig med at se nogle mønstre, som har holdt mig tilbage i mange år. Nu har jeg fået mod til at gøre noget ved det, og jeg er meget taknemmelig og også spændt på hvad fremtiden bringer "
- Anna, 51 år

Forløb, priser og praktisk info
Afklarende samtale
Inden du starter op i et forløb, tager vi en afklarende samtale over telefonen for at sikre, at coaching er noget for dig.
Denne samtale er helt gratis og uforpligtende.
Coachingforløb
Et forløb hos mig indeholder:
-
1 opstartssession á 90 min.
-
4 coachingsessioner á 60 min.
-
Personlige refleksionsøvelser mellem sessionerne
-
Støtte mellem sessionerne over sms eller mail
-
En personlig opsamling med dine vigtigste indsigter og næste skridt
Samlet pris: 4.995 kr. Opstartspris, kun i en begrænset periode: 3.750 kr.
Det er muligt at betale i mindre rater. Kontakt mig, så finder vi en løsning.
Det er muligt at tilkøbe en eller flere sessioner når dit forløb er overstået.
Praktisk info
Samtalerne foregår online. Online coaching er overraskende stærkt og effektivt. Det fjerner de praktiske barrierer, så du kan få professionel hjælp i trygge rammer, slipper for transporttid og kan passe det ind i din travle hverdag.
Det er også muligt at mødes fysisk i Odense SV, enten hos mig eller til en walk-and-talk i naturen.
Om mig
Efter mere end 25 år i life science-industrien har jeg valgt at fordybe mig i det, der optager mig allermest: mennesker, udvikling og de forandringer, vi møder gennem livet.
Som en del af den rejse er jeg ved at færdiggøre min certificering som kognitiv og transformativ coach hos Mindjuice®. Efter mange år med projekter og forandringsarbejde blev det tydeligt for mig, at meningsfulde resultater starter med mennesker. Coaching giver mulighed for at skabe den indsigt og retning, som gør reelle forandringer mulige.
Som coach møder jeg dig med empati, nærvær, respekt og nysgerrighed. Jeg skaber et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at undersøge det, der fylder, og hvor du kan være dig selv uden krav om at have svarene på forhånd.
I mange år var jeg "den dygtige pige" og den ansvarlige person, der altid får tingene til at lykkes. Jeg havde styr på det hele udadtil, men samtidig kunne jeg mærke, at noget manglede indeni. Jeg var holdt op med at være glad og længtes efter mere ro, klarhed, retning og begejstring. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde det.
Efter flere perioder med stress, sygemeldinger, jobskifte og personlige omvæltninger blev det tydeligt for mig, at jeg havde brug for at stoppe op og lytte til mig selv på en ny måde. Det blev begyndelsen på en rejse mod større bevidsthed, selvindsigt og modet til at træffe valg, der føles rigtige for mig.
Den erfaring tager jeg med ind i mit arbejde som coach. Jeg har ikke svarene på dine spørgsmål, men jeg ved, hvor værdifuldt det kan være at have et menneske ved sin side, som lytter, udfordrer og hjælper med at skabe klarhed.
Jeg kombinerer mine mange års erfaring med relationer og samarbejde med de værktøjer og perspektiver, jeg har fået gennem min coachuddannelse. Sammen undersøger vi de mønstre, overbevisninger og muligheder, der præger din situation, så du kan finde en retning, som giver mening for dig, og tage de skridt, der bringer dig nærmere det liv, du ønsker at leve.

Ring eller skriv for en uforpligtende snak

"When you change the way you look at things,
the things you look at change"
- Wayne W. Dyer