Opstartstilbud - spar 25%

Efter mere end 25 år i life science-industrien har jeg valgt at tage en karrierepause og følge en ambition, der har været med mig længe: At kombinere min passion for mennesker og udvikling med den erfaring, jeg har opbygget gennem et langt arbejdsliv.
Derfor har jeg etableret ViaHolmbom, hvor jeg tilbyder coaching, konsulentydelser og workshops.
Gennem min karriere har jeg arbejdet med kvalitetsforbedringer, audits, træning, facilitering af workshops og udvikling af processer. Den røde tråd har været mit ønske om at skabe læring, engagement og meningsfulde forbedringer, både for organisationer og for de mennesker, der arbejder i dem.
Som coach og konsulent er jeg kendt for at være nærværende, rummelig og respektfuld. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt samarbejde, hvor der er plads til refleksion, nysgerrighed og ærlige samtaler. Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår, når mennesker bliver mødt med tillid og får mulighed for selv at finde vejen frem.
Jeg er uddannet farmaceut og lead auditor og har videreuddannet mig inden for forandringsledelse, projektledelse, facilitering og LEAN. Som en del af min nye retning er jeg desuden ved at blive certificeret coach hos Mindjuice Academy®.
Privat har jeg været gift med Frank siden 1999, og sammen har vi to voksne børn. Vi holder af naturen, gode bøger og de små øjeblikke i hverdagen, hvor vi kan få hinanden til at grine og huske på det, der betyder noget for os.